Dagsprogram
Dag 1.
Afrejse fra København til Nairobi med en mellemlanding i Europa.
Ankomst midt på aftenen til Nairobi International Airport, hvor vi modtages af vores professionelle engelsktalende guide, som også er vores chauffør på hele turen.
Vi kører direkte til vores hotel Boma Hotel Nairobi, hvor vi skal bo i 2 nætter.
Dag 2.
Efter morgenmaden vil jeres danske rejseleder Lise Lotte fortælle lidt om Karen Blixen, hvorefter vi
kører ud af Nairobi og ca. 19 km nordpå til Karen Blixen’s Farm. På vejen stopper vi og skal besøge Sheldrick Orphanage, et hjem for forældreløse giraffer, reddede elefantkalve og unge næsehorn. Få en spændende oplevelse med girafferne på Girafcentret, inden vi fortsætter til Karen Blixen Museet/Farm
Der bliver tid til at gå rundt og reflektere over Karen Blixen’s liv, og hvordan hun levede for alle de mange år tilbage og kæmpede for at holde farmen gående. Vi indtager vores frokost på stedet (inkluderet), og efter en dejlig frokost kører vi videre til kaffeplantagen Fariview, hvor vi først får at se hvordan kaffen vokser og forarbejdes, for dernæst at at smage den kenyanske kaffe. De, der har lyst, kan købe kaffe og tage med hjem til Danmark.
Dag 3.
Efter morgenmad på hotellet, tjekker vi ud og kører til Aberdares National Park. Den tætte skov er fyldt med smukke og bjergtagende vandfald og en spektakulær og naturskøn vegetation. Vi overnatter i parken på The Ark Lodge.
Alle måltider er inkluderet.
Dag 4 & 5.
Efter morgenmaden forlader vi lodgen og kører til Samburu National Reserve. De næste 2 dage skal vi på masser af game safari ture og opleve de vilde dyr i deres naturlige omgivelser sammen med vores kenyanske guide.
Beliggende ved bredden af Ewaso Nyiro-floden er Samburu National Reserve en af de bedste safari-destinationer i Kenya, populært kendt for sine unikke og sjældne dyrearter, herunder grevy-zebraer, retikulerede giraffer, gerenuk og Beisa oryx. Store rovdyr som løver, leoparder og geparder er også en vigtig attraktion. Den berømte løvinde, der adopterede en baby oryx, er bosiddende i reservatet.
Vi overnatter på Ashnil Samburu Lodge.
Dag 6.
Overdådig morgenmad serveres inden vi igen kører mod vores næste mål: Ol Pejeta Conservancy, beliggende på ækvator vest for Nanyuki. På vejen stopper vi ved Thompsons vandfald og ækvatorlinjen mellem foden af Aberdare og Mount Kenya.
Ol Pejeta Conservancy er det største sorte næsehornsreservat i Østafrika og hjemsted for verdens sidste tilbageværende nordlige hvide næsehorn. I vil også få chimpanser at se, som er reddet fra ”det sorte marked”. Indrammet med den maleriske udsigt over Mount Kenya. Overnatning på Sweetwaters Serena Camp.
Dag 7.
Morgenmad på lejren efterfulgt af check-out. Vi drager af sted til Lake Naivasha, hvor vi netop ankommer til frokosttid. Efter frokost tager vi på en lille bådtur til Crescent Island. Det er en smuk ferskvandsø beliggende ved Lake Naivasha omkranset af smuk papyrus, hvorfra der er 360 graders udsigt over Mount Longonot, Hells Gate og Mau-skrænterne, der strækker sig helt ud til Aberdares. Langs kysten er der masser af fugleliv, herunder pelikaner, skarver og fiskefalke. Reservatet er ideelt til at lave dyrefilm, da man kan gå rundt i naturen blandt dyr som Masai-giraffen, impalaer, vandbukke og burchells zebraer. Overnatning på Lake Naivasha Sopa Lodge. Alle måltider er inkluderet.
Dag 8 & 9.
Tidligt morgen efter morgenmaden på lodgen, tjekker vi ud og kører direkte til Amboseli National Park. Den er berømt for sine store flokke af elefanter og er kronet med en perfekt udsigt over Mt Kilimanjaro, som er den højeste top i Afrika.
Fra observationsbakken har man en paranoramisk udsigt over parkerne, sletterne og sumpene med varieret dyreliv, herunder giraffer, zebraer, geparder, løver og hundredvis af fuglearter. Nyd to dage med game drives og valgfrie kulturelle besøg i Masai-samfundene for at få et glimt af deres kulturer og levevis. Overnatning på Amboseli Serena Lodge. Alle måltider er inkluderet.
Dag 10.
Vi tager afsked med bjergtagende Afrika. Efter morgenmad på lodgen kører I mod Nairobi og kan på vejen dertil stadig opleve mange af de vilde dyr. I Nairobi spiser I frokost på en restaurant, inden I kører til Nairobis Internationale lufthavn for at tage flyet hjem til København. Morgenmad på lodgen og frokost i Nairobi er inkluderet.