Dagsprogram
Eksotiske Bali
BALI er en eksotisk indonesisk ø med ca. 4 mill. indbyggere. Selv om øen kun er 140 km lang og 90 km bred, findes der både hvide strande, grønne rismarker, frodige regnskove, flora i alle regnbuens farver, vandfald og aktive vulkaner.
Med et tropisk klima og en temperatur på ca. 30 C året rundt, er her alle muligheder for en både spændende og afslappende ferie. Man flyver til hovedbyen Denpasar. Herfra kan man så vælge at tage til nogle af de interessante byer, hvoraf kan nævnes Lovina, Sanur og Ubud. Ubud ligger inde på øen oppe i højlandet og er et fantastisk spændende sted, hvor der bor kunstnere fra hele verden. Her finder man et væld af kunstbutikker, håndlavede træfigurer, batik og ikke mindst gallerier cafeer og restauranter. Alle som besøger Bali bør også besøge Ubud.
Bali har flere vulkaner, nogle endda aktive smukke naturparker, frugtplantager med de mest lækre eksotiske frugter man kan tænke sig, mangroveskove og dybe slugter.
Man keder sig aldrig på Bali.
- Rumah Cantik – en lille dansk oase ved Lovina omgivet af frodige grønne rismarker.
- Der er 2 bungalows med 4 fantastisk dejlige og store værelser enten med terrasse eller balkon.
- Stedet er en perfekt base for ophold på Bali, og man kan nå rundt overalt på Bali på en-dags ture herfra.
Et ophold på Rumah Cantik er en ren nydelse og forkælelse.
Jette, som ejer hotellet sammen med sin balinesiske mand Made elsker at kræse for vores gæster, så de føler sig hjemme.
Alle værelserne har aircondition, stort badeværelse m. varmt/koldt vand, balkon eller terrasse samt trådløst internet.
Værelserne er store, ca. 40m2, så der er god plads til to ekstra opredninger.
Interiøret er fremstillet af bedste lokale materialer og udført af dygtige balinesiske håndværkere.
Alle har en stor himmelseng, afslappende asiatisk sofa område.
På badeværelserne er der alt, hvad man har brug for, shampoo, balsam, vat rondeller, morgenkåber m.m.
Det er næsten som at være hjemme - blot mere eksotisk.